Åbne Atelierdøre Guldborgsund 2022

Lørdag 13. og søndag 14. august

 

Dette år arbejdede jeg med en serie som er lidt speciel og anderledes for mig. 

En udfordring hvor jeg fjerner mig fra klassisk maleri, men alligevel bevarer en stemning i udtrykket. - Natur, struktur, motiv. 
Det er malet med acryl og påført blandede materialer på lærredet, såkaldt: Mixed media.  
Inspirationen kom fra naturen i det dejlige forår, og jeg håber at have fanget stemningen til trods for det anderleds udtryk.
Temaet er: "Når virkeligheden møder det malede."


Jeg påførte stof med pressede forårsblomster, og malede derefter stoffet og flere af blomsterne hvide. Andre blomster malede jeg deres naturlige farve, som da jeg plukkede dem. (De pressede mister farven) På den måde er blomsterne ikke noget jeg "bare" har malet, men det er den virkelige natur som gemmer sig under malingen. Malerierne er alle i en grafisk komposition.

 

Hvidt på hvidt...
Med det sidste maleri, 90 x 90 cm, som jeg malede lige inden udstillingen, var tanken at det skulle være helt hvidt, blankt/mat. 
Og med en stor, sort stregmaling i skitseteknik tværs hen over, af en enkelt blomsterkvist.
 
De forskellige hvide strukturer giver en oplevelse, ved at opdage dem lidt eftet lidt, når man kikker efter. Især når lyset faldet skævt ind
på værket. 
Det endte dog med, at jeg malede nogle af de pressede blomster med farve. - Kunne ikke lade være.
De hvidmalede blomster er med blank maling, som giver en særlig virkning.

(Det første hvide maleri nedenfor viser hele maleriet, de tre sidste er detaljer tæt på af samme maleri)