Åbne Atelierdøre Guldborgsund 2021

Lørdag 14. og søndag 15. august

 

Jeg meldte mig til arrangementet igen, efter det desværre måtte aflyses året før pga coronasituationen, hvor det ville have været 10 års jubilæum. Det var dejligt at det kunne lykkes - med påpasselighed. Jubilæet blev i stedet fejret med en fælles jubilæumudstilling 
"
Kunst på vej"
  hos Galleri Matthies, Sønder Alslev. Jeg deltog med et acrylmaleri 50 x 50 cm.
Jeg har været med i Åbne Atelierdøre fra starten, og så frem til at kunne udstille igen. Var glad for igen at se besøgene til min udstilling
i mit eget atelier og udstillingsrum, hvor det tit er med en god snak om kunst og alt muligt andet.

 

"Høns og deres fjerede fæller"

I starten af året malede jeg en serie akvareller med blyantstreg. Det startede med høns, senere kom der andre af deres fjerede fæller til. 
- Men høns er de sjoveste med deres bevægelser og deres skarpe blik
.
I
alt 13 stk. akvareller 26 x 26 cm. inkl. indramning. - En enkelt høne malede jeg i større format i acryl 50 x 50 cm. 
"Portrætter i leg med farven"

I løbet af sommeren malede jeg 4 portrætter, i acryl 50 x 50 cm. De udstilledes i mit atelier sammen med nogle forberedende skitser. 

 

Børnebog
I mit atelier udstillede jeg også originaltegningerne til en børnebog, som jeg har tegnet, skrevet og grafisk designet.
Den blev færdig og trykt i starten af 2021
.

Læs mere om den,  klik her