Jeg deltager i Åbne Atelierdøre Guldborgsund 2019

Lørdag 10. og søndag 11. august, kl. 10-17
 

" 2. weekend i august åbnes dørene til kunstnernes hjem, værksteder og atelierer. En inspirerende weekend hvor man kan komme og se, hvordan de hver især arbejder. Der er også mulighed for at tale med den enkelte kunstner og få indsigt i de forskellige arbejdsprocesser. "

www.aabneatelierdoere-guldborgsund.dk
 

I årets første måneder malede jeg for det meste sort/hvide billeder, i forskellige materialer:  
Akvarel, oliekridt og blyant på papir, -samt acryl på lærred.

Det startede med træer

I starten af året står de nøgne træer grafiske mod den tit grå himmel. Jeg så på vinterens landskaber med sorte træsilhuetter og mørke marker. Var optaget af træernes forskelligheder, i grenenes spredte mønstre, og stammernes linier.
Så også tættere på visne blade, og de interessante figurer skyggerne laver
med lys/skygge kontraster. 
Det blev forår og sommer, og træernes mønstre dækkedes af blade.

- også det må males, i farver !

 
Hjemme på papiret og på lærredet er det blevet til billedfabulering over naturen, men også over stemningskabende steder i hjemmet,
når solen får lys og skygge til at mødes.

 

I år var der desuden begivenheder i havnen, som fik mig til at holde pause fra træerne, og derfor male maritimt.

 

- Alt dette viser jeg frem i år i mit atelier.

 

Temakalender 2020
I år har jeg også designet og fotograferet
til en lille kalender, med motiver af

"vinduer i stråtækte falsterhuse".
Den er netop nu færdigproduceret, og er
også med 
på udstillingen.